+45 55 55 79 38 info@viteco.dk
På Xperience18 i Berlin hørte jeg Karl Griesser fra Allgemeines Rechenzentrum (ARZ) fortælle om deres rejse fra at køre alt på DB2 på mainframe til en moderne analytisk infrastruktur. ARZ er en østrisk pendant til danske Bankdata, SDC og BEC.

Karl Griesser fortalte om rejsen fra DB2 på mainframe, der blev tvunget videre af Basel II, fordi det blev for dyrt at leve op til. Han er DBA hos Allgemeines Rechenzentrum (ARZ), der løser samme opgaver som SDC, BEC og Bankdata her i Danmark. ARZ har siden 2015 arbejdet med Exasol som deres datavarehus platform.

ARZ valgte Exasol efter at have startet med 7 leverandører og evaluering af deres løsninger. Herfra blev gennemført POC med 3 leverandører før valget faldt på Exasol. Vurderingskriterierne for valget var

  • Nem implementering
  • Nem administration
  • Udvidelsesmuligheder
  • Brug af almindelig hardware
  • Omkostningseffektivitet
  • Performance
  • Understøttelse af 2 datacenter konfiguration
Arkitektur for Bankdata central datavarehus på Exasol
Efter 3 år med Exasol som analytisk dataplatform er erfaringerne generelt gode. Der er stadig svært at fatte, at tuning eller indeksdesign ikke er nødvendigt. Indimellem fejler optimizeren dog og finder ikke den optimale queryplan. Det betyder at forespørgslen kører et minut i stedet for sekunder, som Karl siger ”I don’t care”.

Fleksibilitet vigtigt for datavarehus i bankdata-center

Selvom performance er forbløffende, fremhæver Karl Griesser fleksibilitet som den vigtigste egenskab. Når DBA’erne skal lave skemaændringer eller ændre datadistributionen i datavarehuset, kan det ske on-line uden nedetid. Samtidig er den support Exasol yder af høj kvalitet, og det er nemt at komme i kontakt med dem og få rettet fejl, få hjælp og andet. Hos de store selskaber er det ofte svært at trænge igennem.

ARZ’s data warehouse håndterer 130TB rå data, der komprimeres til 22TB på platformen, så det er et system i den større ende. Her i Danmark har både SDC og BEC også valgt en specialiseret analyseplatform til at håndtere deres data warehouse, hvorimod Bankdata har satset på en traditionel database til at løfte opgaven.

Lessons learned

Selvom ARZ stadig er tilfredse med deres valg af Exasol, er der nogle ting i processen, de gerne ville have gjort anderledes:

  • Involvere slutbrugerne tidligt – især de mere åben af slagsen.
  • Involvere driften tidligt.
  • Udvikle arbejdsgange og værktøjer til at støtte udviklerne.
  • Ikke være bange for selv at udvikle værktøjer.
  • Regn med højere vækst i platformen, hvis man lykkes. Her virker Exasol’s scale out rigtig godt, og giver mulighed for at vokse lidt ad gangen.
Datavarehus til 130TB på Exasol i to-center drift.
Karl ville helt sikker vælge Exasol igen. De vandt og er stadig førende på højeste performance, bedste processer og lavest kompleksitet. Han har lært at leve med, at han stadig ikke forstår, hvordan den leverer sin performance, men acceptere, at det gør den bare.
Share This