+45 55 55 79 38 info@viteco.dk
Exasol Xperience18 conference
Åbningssessionen på Exasols årlige Xperience konference var et spark i eget jeg med sports- og præstationscoach Jamil Qureshi. Hans hovedpointe er, at man for at skabe høj præstation typisk skal have et positivt tankesæt og så er det én selv, man skal starte med at lave om på. I modsætning til tidens trend med, at alt skal ”disruptes”, så var Jamils budskab, at man bare skal ændre retningen en enkelt grad. Det vil over tid bringe én et helt andet sted hen. Og så er det meget lettere at overskue end at skulle genopfinde sig selv fuldstændigt.
Og hvordan gør man så det? For Jamil starter det med den indre dialog, der skaber skabe billeder og ord, der får os til at tænke. Tankerne får os til at føle noget, som slutteligt får os til at gøre noget. Så handlingen er bare slutningen på en lang reaktionskæde. Alligevel er det ofte her, der sættes ind ledelses- og styringsmæssigt.
Exasol Xperience18 conference

Hvad betyder det for Business Intelligence?

I forhold til det jeg beskæftiger mig med – giver det da stof til eftertanke. Business Intelligence er rettet mod at måle på handlingerne, eller resultatet af dem, og brugen af det kan nemt ende op i, at man skal agere anderledes. Ifølge Jamil, er det svært at opnå den store succes med at fortælle folk, at de skal agere anderledes. Måske kan man på kort sigt få folk til at føje sig og agere anderledes. Hvis man derimod varigt vil have folk til at agere anderledes, skal man engagere dem. Det kræver, at man arbejder med at få dem til at tænke anderledes. Et godt simpelt eksempel er effekten af at tegne en lille flue i toilettet. Pludselig prøver mænd helt af sig selv at ramme den og dermed toilettet, uden nogen formaninger.

I forhold til Business Intelligence synes jeg, det understreger vigtigheden af at komme bag om tallene. Altså ikke bare kigge på tallene, men finde ud af årsagerne til de opnåede resultater – eller mangel på samme – og så tage fat i at motivere og engagere de mennesker, der skal skabe resultaterne. Når man gør det, er BI et glimrende redskab til dels at opdage, hvor der er noget adfærd, der skal arbejdes med og også til at se om det virker. Så implementeringen er langt den største del af business intelligence, selve systemet er kun en lille element i at skabe bedre præstationer.

Exasol Xperience18 conference

Hindring for forandring

Som den største hindring for at få folk til at præstere deres ypperste, fremhævede Jamil folks tro og verdensbillede. Han fortalte en historie om en mand, der mener han er død. Manden går til psykolog. Psykologen spørger ham om han stadig mener at være død.

”Ja selvfølgelig, det kan du vel se?!”.  Psykologen spørger så manden, om han mener at døde mennesker kan bløde. ”Nej selvfølgelig ikke, det må du da vide.”  Psykologen stikker en nål i hånden på manden, og det begynder at bløde. Manden kigger forundret på hånden og siger ”Tænk, jeg vidste ikke, at døde mennesker kan bløde”.

Jeg har på et tidspunkt været ansat i en virksomhed, hvor der var nogen, der svindlede.  Jeg stod for salgsrapportering, og havde godt studset over, at en af sælgerne havde en meget afvigende salgssammensætning, som han næppe kunne leve af, uden at tænke mere over det. Tanken om, at der kunne være svindel involveret, slog mig aldrig. Nogle måneder senere blev hele sagen oprullet, og svindlerne fanget. Det blev opdaget ved en tilfældighed.

Jeg synes det er interessant, at data faktisk pegede i retning af det, men tanken om, at nogen kunne være involveret i svindel var så fjern, at der ikke var nogen, der gravede dybere i fakta, selvom de egentlig så mærkelige ud. Det blev bare forklaret med at sælgeren nok bare ikke var så dygtig eller skarp. Så det klare verdensbillede gav ikke engang plads til at undre sig så meget, at nogen undersøgte, hvad forklaringen på de ”mærkelige” data var. Der manglede noget ”undreevne” og måske også noget reaktionsevne eller “response ability” som Jamil kaldte det på Xperience.

Stærke pointer at tænke over på Xperience

Ingen tvivl om, at Jamil er en dreven taler og motivator, og han serverede man gode pointer med stof til eftertanke. Her få I lige et par stykker at slutte af på:

  • Attitude er vigtigere for success end intelligens eller fakta.
  • Muligheder tabes aldrig, der er bare nogle andre, der finder dem.
  • Virksomheder konkurrerer ikke længere mod virksomheder, netværk konkurrerer mod netværk.
  • Succes kommer af kollektivet – ved at sætte to ting sammen, der tidligere ikke hang sammen.

Disse og andre stærke pointer blev serveret uden, at det endte op i varm luft, og jeg tror alle tilstedeværende fik sat tankerne i gang. Den sidste pointe om, at succes skabes i samarbejdet, blev der refereret til mange gange på konferencen. Det er også en af vores egne kongstanker. Jo flere der involveres i at bruge data, des mere kommer der ud af det.

Cool måde at starte Xperience på, som ellers handler om store datamængder, mere eller mindre avanceret analyse og ekstrem performance.

#XP18 #viteco #exasol

Share This