sideindhold

Viteco er netop kommet hjem fra en tur til Dublin. I Dublin blev den årlige SharePoint-konference afholdt, hvor Martin var ovre for at hente inspiration. Konferencen varede tre dage og bød på riverdance samt en lang række præsentationer om blandt andet de nyeste tendenser indenfor SharePoint og Office 365.

Vi tog en snak med Martin om hans oplevelse af konferencen og hele turen.

Hvad var det bedste ved turen?

”Det bedste ved turen var, at vi fik manifesteret vores samarbejde med en af vores kunder. Desuden lærte jeg, at Machine learning og AI kombineret med SharePoint er det nye sort”, forklarer Martin.

Martin er netop kommet glad og tilfreds hjem fra sin tur i Dublin. Her lærte Martin, at AI er kommet for at blive. Tidligere har brugerne i SharePoint været nødt til at udfylde metadata på deres dokumenter for at kunne søge dem frem igen. Alternativet har været, at det ellers ville være tæt på umuligt at finde igen.

”Lad os sige, at du har 100.000 dokumenter, som du skal navigere rundt i. Hvis du ikke har indtastet noget data, er det ret meget opad bakke at søge efter det indhold, du ønsker at finde. I fremtiden, når AI er blevet implementeret overalt, vil det være nemt at finde lige, hvad man søger efter. Hvis du har noget helt specifikt, som skal findes frem, går AI’en automatisk ind og fortæller, at den kan se, at det er disse 10 ting, som er relevante for dig”, fortæller en imponeret Martin.

Ikke nok med denne smarte tilføjelse, kan AI’en nu også huske, hvordan brugeren agerer, når vedkommende søger på noget. På den måde kan SharePoint forudsige, hvad der er det mest relevante indhold for brugeren, når der søges. Det er ikke mærkeligt, at Elon Musk – pioneeren og hjernen bag Tesla’s succes, har så stor respekt og en anelse frygt for AI.

Et andet højdepunkt på turen var, ifølge Martin, Danmarks sejr over Irland. Selvom Danmark ødelagde Irlands drømme om en slutrunde i Rusland, tog de det pænt i gaderne i Dublin. Det endte endda med, at Martin tog ud og drak nogle Guiness med de irske fans. Martin fortæller, at det alt i alt var en glimrende tur, han havde i det irske.

Til sidst i interviewet spurgte vi ind til, hvad han helt konkret har fået ud af turen.

Hvad har du fået ud at deltage til konferencen?

”Jeg har fået bekræftet, at Viteco er en glimrende samarbejdspartner. Det bygger på al den ros, vores samarbejdspartner, Henrik, er kommet med. Desuden har oplæggene fra de kyndige SharePoint folk, der arbejder med SharePoint hver eneste dag, gjort, at der nu er en lidt kortere vej til at få de rigtige informationer.”

I det hele taget ved Martin, hvor og hvem han skal hive fat i, hvis han støder ind i udfordringer. Udfordringer vil der altid komme. Det er den måde, man udvikler sig på og gør løsningerne endnu bedre for Vitecos kunder.

Martins råd til folk derude, som ikke var forbi det irske, er, at der ikke er nogle undskyldninger for ikke at møde op i 2018. Det hele foregår i Danmark, og her vil den kommende SharePoint 2019 blive vist frem.